Restaurant Babylon

RESERVE A SEAT



Tidligere Talks



BACK TO FRONT



Søpavillonen/GL24 A/S gennemfører i perioden 17/7 2023 – (forventet) 1/3 2024 et strategiprojekt med støtte fra SMV:Pro og Erhvervshus Sjælland.
Formålet med SMV:Pro er at hjælpe en bred gruppe af virksomheder med ledelse, organisation og strategi.
Projektet er medfinansieret af EU.


Projektet har til formål at analysere vores ideer til strategiske initiativer herunder lancering, implementering og positionering af disse samt hjælpe os med en klar strategi og plan for dette fremadrettet.
De strategiske initiativer er en del af en større transformation med formål om at transformere Søpavillonen til en kulturel oase i hjertet af København, hvor vi bringer
samfundet tættere sammen gennem kultur, musik, og inkluderende fællesskaber.

Vi har som vision at skabe en plads, der tilbyder en bred vifte af oplevelser og aktiviteter, der kan nære sjæl, sind og hjerte for alle besøgende - et sted, hvor folk kan komme, uanset deres alder, baggrund eller interesser.
Vi vil skabe et rum, hvor kunstnere kan udtrykke deres kreativitet, og publikum kan opdage nye former for kunst og musik.
Vi vil fremme samtalen og debatten om vigtige samfundsspørgsmål gennem vores konferencer og foredrag.

Vi vil være en platform for inklusion og mangfoldighed gennem vores samarbejde med Pride Week og oprettelsen af et minoritetsboard.
Vi vil gøre Søpavillonen til et sted, hvor folk kan lære og blive inspireret, uanset om det er gennem vores skakklub, jazzklub, musikalske optrædener, eller drag bingo.
Vi vil også bruge vores lokaler til at støtte og fremme dansk film og kunst, som vi har gjort med vores samarbejde med Copenhagen Contemporary og den danske arthouse film "København findes ikke”.


Vi ønsker at blive klædt på med et beslutningsgrundlag sådan, at vi træffer de rigtige valg i forhold til vores overordnede strategi
samtidig med at de strategiske initiativer bliver udført i overensstemmelse med vores brand, men også økonomiske fundament.